43 (2017) Rum på Agterdækket

Vi mangler ofte et rum på agterdækket til tov m.m. Det er nogle gange lidt bøvlet at skulle ned under gulvet hver gang man skal have fat i noget.

Da der er plads i siderne hele vejen rundt, er det oplagt at placere en låge og så lave et rum. 

Der blev indkøbt en låge med ramme i passende størrelse og der blev målt op til placeringen.

 

 Herefter blev der savet hul med en stiksav.

 

Og lågen monteret

 

Herefter skal der laves bund og sider i skabet.

Jeg fremstillede marine krydsfinér plader i passende længde og bredde til bund og sider i skabet og placerede dem som vist med den røre streg.

 

Herefter blev de fastgjort med glasfiber måtter og polyester.

Til sidst blev det hele malet med topcote for at få lukket overfladen og for at en pæn og glat overflade.

 

*** Husk også at læse de andre indlæg i "blog arkivet" til venstre, eller vælg nederst på siden ***

42 (2016) Nyt bord i Kahytten


Ved den ene side af bordet i kahytten, er der langt ind til bordkanten. Det er ikke behageligt når man skal spise ved bordet. Jeg har længe gået og spekuleret på hvordan man kunne ændre dette.

 

Grunden til at det er lavet sådan, er at stolen kan vippes, så man også kan sidde og kikke frem i sejlretningen under sejlads. Den bagerste bænk passer fint når man skal sidde ved bordet og spise.

Enden på spekulationeren blev at der skulle fremstilles et helt nyt bord.
Jeg vil gerne have lavet det i kirsebærtræ ligesom resten af træet i båden, og heldigvis kender jeg en tidligere kolega der er god til at save, lime og høvle. Jeg bestilte en stor og to mindre plader ved ham, og dem har jeg netop modtaget. Det er så meningen at selve bordet skal være lidt smallere, men med 2 plader der kan vippes op på bordet.


Jeg havde allerede skaffet hængsler, og lavet programmet til min CNC fræser der skal fræse ud til hængslerne.
Jeg købte hængsler af virkelig god kvalitet af samme fabrikat (Roca) som alle andre beslag og hængsler på en Nimbus.


Det kunne jeg ikke have lavet med et stemmejern.


Sådan ser det ud fra enden når bordet er foldet.


Og her er så det nye bord monteret med alle 6 hængsler.


Her er bordet monteret og klappet sammen så er der god plads i sofaerne.


Og når det er klappet ud, passer det fint når man skal spise.


Og der er plads til at stolen kan vendes.


Og hele bordet kan klappes ned som ved det gamle bord.

Nu er så det hele afmonteret igen for at blive lakeret.

 
Nu er bordet lakeret med 5-6 lag blank lak og et lag mat lak til sidst. Alt sammen med mellemslibning.
Jeg har efterhånden fået rigtig god erfaring med at rulle lakken på med en skumgummi rulle.

*** Husk også at læse de andre indlæg i "blog arkivet" til venstre, eller vælg nederst på siden ***

 

41 (2016) Skift af timetæller

Denne artikel omhandler ikke min egen båd, men det kunne den faktisk godt have gjort.
Jeg blev kontaktet af en af mine sejlervenner der også sejler Nimbus. Han har en model med 2 Volvo motorer, og nu var begge timetællere gået i stykker. Hans nabos båd havde også 2 der var defekte, så nu ligger der 4 VDO omdrejningstællere på mit arbejdsbord.

Instrumentet har Volvo Penta nummer: VP 873688 og VDO nummer: VDO 02 070 109

Ved søgning på nettet kan jeg se at der er rigtig mange der har problemer med den indbyggede timetæller. Derfor bringer jeg denne artikel som nogen måske kan få glæde af.

Problemet er at timetæller displayet er en dårlig konstruktion, og ikke tåler fugt. Tallene forsvinder med tiden, men kan sporatisk komme igen i varme og tøre perioder.

Displayet er kun et display uden den elektronik der udgør selve tælleren. Tælleren sidder indbygget i den elektronik der også styrer visningen af omdrejningerne på en printplade længere inde i instrumentet.

Curtis Instruments laver en lille timetæller hvor alt elektronikker er indbygget i displayet, men størrelsen passer ikke umiddelbart ind i omdrejningstælleren da det nye display sidder monteret på en printplade.
Jeg skal lave 4 instrumenter, så derfor har jeg besluttet mig for at at lave et program til min CNC fræser, så udskæringen til den nye timetæller bliver helt nøjagtig. 

RS components varenummer 185-6107

 


Sådan ser instrumenterne ud når de er adskilt.

 


Her er det defekte display der skal udskiftes.

 


Først lavede jeg et værktøj så det plastic jeg skal skære ud i, er helt fikseret.

 


Her er den monteret i værktøjet.

 


Når skiven er lagt på, kan jeg manuelt køre rundt med min CNC maskine og aflæse hvor hullet til displayet er placeret.

 


På PC'en kan jeg aflæse koordinaterne med 1/1000 mm nøjagtighed.

 

Herefter kan jeg indtegne hvor det nye display skal placeres i forhold til værktøjet.    
Altsammen med 1/1000 mm nøjagtighed

 


Her har jeg markeret hvor vinduet til timetælleren er placeret.

 


Nu kan jeg så skære ud til det nye display.

 


Her er de nye display monteret og fastgjort.

 


Displayet skal have 12 volt og et signal til at tælle tid på.

 


Så skal det hele samles igen.

 


Men først skal jeg kontrollere om timetælleren fungerer.

 

Og så en lille film.

Efter at jeg havde samlet alle 4 instrumenter, skrev jeg et lille testprogram til en microprocessor så jeg kunne lave en slutafprøvning af om instrumenterne stadig virkede, og om de viste korekt omdrejninger.

 

*** Husk også at læse de andre indlæg i "blog arkivet" til venstre, eller vælg nederst på siden *** 

 

1 2 3 4 5 ...
Photo station